Flere unge, kvinder og etniske minoriteter i Nørrebro Lokaludvalg

Flere unge, kvinder og etniske minoriteter i Nørrebro Lokaludvalg 

Den 19. februar er der valg til Nørrebro Lokaludvalg. Her bliver det afgjort, hvem der skal repræsentere Nørrebro de næste 4 år.

En evaluering af Københavns 12 lokaludvalg viser en underrepræsentation af flere befolkningsgrupper i lokaludvalgene. Derfor opfordrer vi særligt unge, kvinder og etniske minoriteter til at stille op til Nørrebro Lokaludvalg, så vi får et bredt sammensat udvalg, der afspejler Nørrebro som bydel.

 

Politisk udpegede medlemmer og foreningsrepræsentanter

Der sidder 23 medlemmer i lokaludvalget. 8 af medlemmerne sidder som repræsentanter for hvert af de politiske partier, der er repræsenteret i borgerrepræsentationen. De politiske medlemmer bliver indstillet af partiernes lokale afdelinger og udpeges af Borgerrepræsentationen. Det er altså allerede besluttet, hvem der skal sidde i Nørrebro Lokaludvalg fra de politiske partier, når der er valg den 19. februar.   

De resterende 15 medlemmer er repræsentanter fra foreningslivet. Det er disse 15 medlemmer, plus 30 suppleanter, der skal vælges den 19. februar i Multisalen, Nørrebrohallen.

 

Hvordan foregår valget

Det er ikke et valg, som vi kender fra folketings- og kommunalvalget, men et opstillingsmøde, hvor bydelens foreningsaktive deltager. På opstillingsmødet (valget) sidder foreningsrepræsentanterne ved forskellige valgborde alt efter hvilken valggruppe på Nørrebro, de repræsenterer.

Ved sidste valg så valggrupperne således ud:

1. Repræsentant fra Sociale organisationer

1. Repræsentant fra Frivillige organisationer

2 Repræsentanter fra brugerbestyrelser på skoleområdet + Brug Folkeskolen.

1 Repræsentant fra ældre- og handicapområdet.

1 Repræsentant fra Institutioner for børn under 18 år

2 Repræsentanter fra de almene boligforeninger 1 og 2

2 Repræsentanter fra Øvrige boliger 1 og 2 privatlejer-, andels- og ejerforeninger + områdebaseret indsatsområder + gårdanlæg.

1 repræsentant fra den lokale handelsstandsforening.

1 repræsentant fra Etniske minoriteters foreninger.

1 repræsentant fra Miljøorganisationer og natur

2 Repræsentanter fra Idræt og kultur, brugerbestyrelser på idrætsområdet + Idrætsklubber, samt brugebestyrelser i kulturhus

1 repræsentant fra det frivilligt organiserede kulturliv

Det besluttes først endeligt på opstillingsmødet, hvordan fordelingen bliver.

Flere unge, kvinder og etniske minoriteter i Nørrebro Lokaludvalg 

 

Selve valghandlingen

Selve valghandlingen foregår således, at alle tilmeldte sidder ved borde ud fra disse valggrupper. Der skal vælges x antal medlemmer ud fra fordelingen ovenfor, og 2 suppleanter pr. medlem. Hvis der er enighed omkring bordet, er det valggruppen der beslutter, hvem der skal repræsentere dette område som hhv. medlem og suppleant(er). Hvis bordet ikke kan nå til enighed, så stemmer alle på opstillingsmødet om, hvem der bliver medlem, suppleant osv.   

Du kan stille op til Nørrebro Lokaludvalg hvis du vil være med til at præge Nørrebros udvikling.

Det kræver blot at du:

–          Er fyldt 18 år

–          Repræsenterer en forening/brugerbestyrelse, der har aktiviteter på Nørrebro

–          Kan sætte tid af til et månedligt lokaludvalgsmøde af 4-timers varighed

–          Har tid og lyst til at tage del i en eller flere arbejdsgrupper under lokaludvalget

Du kan læse meget mere her

 

Få indflydelse på hvem der bliver valgt

Selvom du ikke ønsker at stille op som medlem af Nørrebro Lokaludvalg, er der stadig en pointe i at tilmelde sig opstillingsmødet den 19. februar. Du kan nemlig både stille op som suppleant (1. og 2. suppleant), men du kan også tilmelde dig opstillingsmødet for at få indflydelse på, hvem der bliver valgt til Lokaludvalget. Det er nemlig kun de tilmeldte og deltagende på opstillingsmødet, der kan stemme på, hvem der skal vælges ind i lokaludvalget. Man kan kun tilmelde én repræsentant pr. forening.

Sidste frist for tilmelding er den onsdag d. 5. februar kl. 12.00

Læs med om tilmelding her 

0 replies on “Flere unge, kvinder og etniske minoriteter i Nørrebro Lokaludvalg”