Sig hej til vores nye formandskab!

Sig hej til vores nye formandskab!

I går aftes valgte Nørrebro Lokaludvalg et nyt formandskab efter Uzma Ahmed forlod posten i november. Valget faldt på Mogens (Mugge) Petersen som formand – og Lars Vestergaard Christiansen og Anoir Hassouni som næstformænd.

Mugge – der er genganger fra det tidligere formandskab – er valgt ind på området Idræt, Kultur og Sundhed. Han har siddet i Lokaludvalget siden oprettelsen af Lokaludvalg for 6 år siden. Han bor og arbejder på Nørrebro og har været en del af Nørrebros frivilligt organiserede kulturliv gennem en årrække. Han er bl.a. tidligere talsperson for Ungdomshuset, har stået i spidsen for Nørrebro Festival i en årrække og det socialkulturelle projekt Sommer på Banen på banelegemet (Mimersparken).  

Lars Vestergaard Christiansen er valgt ind for Almene Boliger og formand for FSB Ågården. Anoir Hassouni repræsenterer Etniske Minoriteters Foreninger og er til dagligt leder af aktivitetscentret Ressourcecenter Ydre Nørrebro.

Det nye formandskab ser frem til at komme i arbejdstøjet i det nye år!

0 replies on “Sig hej til vores nye formandskab!”