Kriterier for tildeling af støtte
Hvad støtter Nørrebro Lokaludvalg?
- Aktiviteter og arrangementer, der er med til at styrke bydelens sociale og kulturelle ressourcer, øger borgernes demokratiske involvering og indflydelse, og som samler borgere på tværs af social og etnisk baggrund.
- Arrangementer f.eks. indenfor kultur, idræt, børn og unge, sociale formål, byudvikling, miljø, og integration.
- Nørrebro Lokaludvalg ønsker så vidt muligt en geografisk spredning af arrangementer i bydelen.
- Nørrebro Lokaludvalg ønsker så vidt muligt en aldersmæssig spredning i arrangementer i bydelen.
- At støtte projekter båret af lokale kræfter, gerne med flere samarbejdspartnere, hvor man inddrager lokale foreninger, institutioner, kulturhuse, biblioteker og skoler og som henvender sig bredt til mange borgere i bydelen.
- At støtte nyskabende og eksperimenterende projekter.
- At der som udgangspunkt kun gives støtte til medfinansiering af, eller underskudsgaranti til arrangementer og aktiviteter.
- At arrangementer annonceres f.eks. i den lokale presse, og er offentligt tilgængelige.
- Nørrebro Lokaludvalg skal nævnes i skriftlige og elektroniske medier, der omtaler arrangementerne.
- Projekter udenfor bydelen støttes undtagelsesvis
Hvad støtter Nørrebro Lokaludvalg ikke?
- Partipolitiske eller religiøse arrangementer
- Projekter med et kommercielt formål
- Uddannelsesmæssige formål og studieture
- Lukkede arrangementer, som ikke er åbne for offentligheden
- Varige drift udgifter
- Dækning af lønudgifter i kommunale institutioner og institutioner, der kan sidestilles hermed.
- Der ydes ikke støtte til arrangementer, der allerede har fundet sted, før der ansøges.
- Rene byggeri og anlægsprojekter
- Offentlige institutioners lejreskoler, udflugter etc. støttes ikke
- Støtter ikke uddannelsesinstitutioners drift, eller udgifter der kan sidestilles med drift


